Kunstens natursyn – forholdet mellem natur og menneske
Tag jeres elever med på en dybdegående og inspirerende rejse ind i kunstens natursyn. I kunstudstillingen Samling om natur har vi på tværs af tid samlet kunst, der sætter fokus på menneskets forhold til naturen fra guldalderen til i dag. Forløbet kombinerer kunstoplevelse, analyse og æstetiske læreprocesser med fokus på både værkernes stemning, komposition og udtryk.
Vi arbejder dialogisk, og eleverne inviteres til at reflektere over kunstens betydning, farvevalg og de kompositoriske greb. Gennem kreative opgaver i udstillingerne bruger vi tid på at opleve kunsten langsomt og dermed få den under huden. Og eleverne får mulighed for at omsætte deres indtryk til egne idéer med afsæt i temaet kunst og natur.
Forløbet afsluttes i billedskolens lokaler, hvor eleverne selv kan arbejdet kreativt. Forløbet kan også sætte fokus på fx farvelære alt efter aftale.
Forløbet tilpasses alderstrin og kan fx tænkes sammen med billedkunst, dansk, religion, samfundsfag.
Kontakt os for at tilrettelægge et forløb, der passer til netop jeres klassetrin og undervisningsmål!
Om udstillingen Samling om natur
I kunstudstillingen Samling om natur møder vi kunstværker fra midten af 1800-tallet og op til i dag. I løbet af den tid har synet på naturen og menneskets forhold til naturen ændret sig drastisk – og det afspejler sig bl.a. i kunsten. Alt efter jeres ønskede fokus for besøget kan vi gennem udstillingens værker tage emner op som natur og tro, det fortolkede landskab i 1800-tallets Danmark sammenlignet med i dag samt kunstens særlige evne til at stille skarpt på helt aktuelle temaer som klimakrisen.
Varighed: 2 timer
Pris: Gratis for skoler i Skive Kommune. For skoler udenfor Skive kommune 500 kr.
Kontaktoplysninger:
Telefon: 9915 6910
E-mail: skivekunstmuseum@museumsalling.dk
Udenfor Museet
Byvandring i Skive midtby
Ved første øjekast ligner Skive måske en ret ny by, men faktisk gemmer den på mange gamle, fine detaljer. På byvandringen i det gamle Skive løfter vi sløret for nogle af de gemte og glemte historier fra byens fortid, som man endnu kan finde rester af, hvis man bare kigger efter.
Fag: Historie, samfundsfag, dansk, tværfaglige forløb
Varighed: ca. 2 timer
Mødested: Vor Frue Kirke
Kontaktoplysninger:
Telefon: 9915 6910
E-mail: skivekunstmuseum@museumsalling.dk

