Kommende udstillinger


 

UDLÆNGSEL HJEMLÆNGSEL – PERNILLE PONTOPPIDAN PEDERSEN

Kom og oplev kunstner, Pernille Pontoppidan Pedersen, på Skive Kunstmuseum fra den 22. februar til den 30. august 2026. Der er udstillingsåbning lørdag d. 21. februar kl. 14.

I hele 2026 fejrer Skive 700-året som købstad. I første halvdel af 2026 inviterer Skive Kunstmuseum i den anledning ind til to udstillinger, der på forskellige måder tager udgangspunkt i byen og dens fascinerende historie.

Pernille Pontoppidan Pedersens udstilling UDLÆNGSEL HJEMLÆNGSEL viser kunstneriske refleksioner over, hvad det vil sige at høre hjemme og slå rod – med udgangspunkt i kunstnerens egen opvækst lidt uden for Skive. Hendes keramiske arbejder står på skuldrene af en oldgammel tradition med at arbejde og formgive i ler; en tradition og et materiale, som hun i sin praksis udforsker og udfordrer. Hendes skulpturelle fortællinger vil gå i dialog med Museum Sallings kunstsamling i en eksistentiel udforskning af dét at høre hjemme og menneskets forhold til sine omgivelser. Læs mere her.

Pernille Pontoppidan Pedersen: Plantet som et træ, 2022. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen
Portrætfoto af Pernille Pontoppidan Pedersen. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

 

ÅRHUNDREDERS DRØMME – SIGNE KLEJS

Kom og oplev kunstner, Signe Klejs, på Skive Kunstmuseum fra den 22. februar til den 30. august 2026. Der er udstillingsåbning lørdag d. 21. februar kl. 14.

I hele 2026 fejrer Skive 700-året som købstad. I første halvdel af 2026 inviterer Skive Kunstmuseum i den anledning ind til to udstillinger, der på forskellige måder tager udgangspunkt i byen og dens fascinerende historie.

Signe Klejs’ installation Århundreders drømme er lavet specielt til byen og kunstmuseet. I udstillingssalen vil Klejs’ ’sandmaleri’ bugte sig i rummet, og i syv lag vil værket udforske Skive bys historie, ét lag for hvert århundrede af byens historie som købstad. ’Sandmaleriet’ vil blive akkompagneret af skibonitters egne tanker og drømme for deres by, som et lydspor til udstillingen. Læs mere her.

Installationsfoto fra Landskab i bevægelse, 2024, Vendsyssel Kunstmuseum. Foto: Niels Fabæk for Vendsyssel Kunstmuseum

Sidebar