Kom til et sjovt og eksperimenterende vinterferieværksted for hele familien!
Skive har 700 års jubilæum og det markerer vi her i vinterferien. Denne gang skal vi nemlig bygge sjove, finurlige og fantasifulde huse – og vi bruger alt fra papir og pap til kasser, æsker og overraskende materialer.
Hvad skal vi lave?
- Pop up-huse der folder sig ud på magisk vis
- Huse af pap og karton og masser af farver, hvor form og fantasi får frit spil
- I kan lave hver jeres hus – eller bygge et fælles projekt sammen
I får selvfølgelig jeres huse med hjem.
Glæd jer til en eftermiddag med kreativ leg, eksperimenter og masser af hyggelig energi!
Hvor: Billedskolen på Skive Kunstmuseum
Hvornår: Den 8. – 15. februar kl. 13-15
Pris: 35 kr. pr. person + entré hvis I vil se museet

