Kom og prøv kræfter med en sjov og eksperimenterende trykketeknik!
På workshoppen lærer du de grundlæggende metoder til at arbejde med gelliplates – en fleksibel trykplade, der gør det nemt at skabe unikke og farverige tryk.
Du får mulighed for at lege med mønstre, lag og strukturer, som kan bruges direkte i dine billeder eller videreudvikles i dit kreative arbejde. Værkstedsaftnerne i billedskolen er til eksperimenter og nysgerrighed.
Medbring gerne ting, der kan give spændende aftryk, f.eks. gamle blonder, bobleplast, net, blade eller stencils.
Der er et begrænset antal pladser – Køb billet på forhånd.
NB: Der vil muligvis blive taget billeder og video under arrangementet, hvorpå du kan optræde. Ved køb af en billet accepterer du dette.

