
Skive Kunstmuseum inviterer børn og barnlige sjæle til at gå på opdagelse i farver, former og sanser i den nye udstilling \”Kunstbyen\”. Her får besøgende mulighed for at opleve kunsten på en legende og involverende måde – ved selv at sætte deres præg på udstillingen gennem forskellige kreative aktiviteter.
Farvefnug har overtaget byen!
I Kunstbyen har kunstvæsnet Farvefnug sat sit aftryk overalt. Farvefnug er en mystisk skabning, som man aldrig rigtig ser, men som forvandler verden omkring os med farver og fantasi. Man følger gennem udstillingen i væsnets spor. Udstillingen er skabt for at engagere børn og voksne i en sansefyldt og sjov kunstoplevelse.
Gæsterne kan blandt andet:
– Tegne på plankeværket
– Bygge med selvlysende tape i det ultraviolette rum
– Skabe deres eget selvportræt eller bygge et fabeldyr
– Udforske og finde spændende former i kunsten
– Bygge farvestrålende muffins
– Samles og fordybe sig i bøger om farver
Udstillingen kan opleves fra Billedkunstens dag den 12. marts 2025, hvor kunst og fantasi smelter sammen i en sjov og sanselig oplevelse for børn og barnlige sjæle.