Hvad gemmer der sig inde i huset? Kom til magnet-værksted i påsken!
I vinterferien byggede vi huse, så denne gang skal vi lege med det, der er indenfor. Vi inviterer til påskeferieværksted hos Billedskolen, hvor vi zoomer helt ind og arbejder med modellering i miniature.
Vi skal lege med Sculpey-ler og lave vores helt egne, unikke køleskabsmagneter. Hvad mangler dit miniunivers?
– Lækker miniaturemad til køleskabet?
– Små, bløde møbler til stuen?
– Nuttede husdyr, der flytter ind?
Kun fantasien sætter grænser, når vi former de små detaljer og forvandler dem til flotte magneter, du kan tage med hjem. Da Sculpey-ler skal bages, kan man imens tegne eller hygge sig med andre ting i Billedskolen.
Pris: 45 kr. pr. person (betales i indgangen til Skive Kunstmuseum)
Datoer: 28. marts til og med 3. april
Tid: Kl. 13.00–15.30
Sted: Billedskolen, Skive Kunstmuseum, Havnevej 14, 7800 Skive

