Filmvisning og artist-talk med Pernille Pontoppidan Pedersen


Kom med til en spændende aften i kunstens, filosofiens og sci-fiens tegn når Skive Kunstmuseum i samarbejde med ArtCinema4 inviterer til filmvisning og artist-talk med billedkunstner og skulptør Pernille Pontoppidan Pedersen.

Udstillingsaktuelle Pernille Pontoppidan Pedersen gæster ArtCinema4 for at fortælle om sin kunstneriske praksis og dykke ned i én af sine store inspirationskilder; den amerikanske filosof og historiker Donna Haraway, med hvem hun deler en dyb fascination for sci-fi genren. Efter den korte artist talk vises filmen: ”Donna Haraway: Story Telling for Earthly Survival” (af Fabrizio Terranova, 2016), der på finurlig og kunstnerisk vis skildrer Haraways komplekse og banebrydende tanker.

Du kan læse mere om Pernille Pontoppidan Pedersens udstilling her

Du kan læse mere om filmen her: ”Donna Haraway: Story Telling for Earthly Survival”

Tid: 25. februar kl. 19.00

Sted: ArtCinema4 (Cinema4), Skyttevej 12, 7800 Skive

Billet: 115 kr. – købes på biografens hjemmeside, https://www.cinema4.kcskive.dk/movie_details/9130

PS: Når du køber din billet ved biografen, får du samtidig en kupon der giver entrérabat på 20% til Skive Kunstmuseum. På museet kan du blandt andet opleve Pernille Pontoppidan Pedersens aktuelle udstilling ”UDLÆNGSEL HJEMLÆNGSEL”, der vises på museet fra den 22. februar til den 30. august 2026.