
Papir i mønstre og bevægelse
Tag børnene med til familieværksted den 27. september kl. 10-14 hos billedskolen på Skive Kunstmuseum.
Lørdagsværkstedet er for børn og familier, der har lyst til at lave billedkunst sammen og hygge sig med fordybelse og sjov. Her har I muligheden for at være kreative og fordybe jer i materialer og teknikker.
Denne gang at arbejder vi med mobiler, som svæver og drejer i luften, og vi skal prøve at arbejde med papirvævning. Her bruger vi genbrugspapir fra andre gamle værker eller bøger. I får skabt værker sammen, som I kan tage med hjem på dagen.
Husk en madpakke og evt. en lille snack. Vi har saft, kaffe og te på kanden.
Pris: 70 kr. pr. deltager
OBS – Anvend indgangen til billedskolen, da museet først åbner kl. 12