Torsdage fra den 19. marts og frem kl. 18.30 – 21.00
Vi sparker foråret i gang med vores nye åbne værksted – et sted, hvor man kan fordybe sig i fællesskab eller arbejde med sine egne ting.
Man kan få inspiration af en underviser, som kan hjælpe og vejlede i forskellige processer hver gang. Du må meget gerne også medbringe det, du selv er i gang med derhjemme, og arbejde videre med det i billedskolens rammer.
Du har mulighed for at bruge forskellige materialer såsom gelliplate, maling, papir, linoleum, tryksværte, akrylmaling, små maleplader og skulpturmaterialer m.m., som vi har på billedskolen. Er det større mængder materialer, der skal bruges, kan der blive tale om tilkøb. (Ler er desværre ikke en mulighed endnu.)
I det åbne værksted behøver du ikke komme hver gang, men du bruger din tilmelding som et klippekort.
Pris for 10-turskort: 1000 kr.

