
Kom og vær kreativ med luftballoner, assemblage og cyanotypi!
Få en kreativ start på sommerferien. Slip fantasien løs og skab unikke kunstværker med spændende materialer og teknikker: I løbet af to dage skal I på opdagelse og lave en masse eksperimenter. Du behøver ikke have prøvet det før, men bare have lyst til at lege og prøve ting af sammen med de andre.
Luftballoner – Form din egen luftballon med gipsgaze og mal den i alle regnbuens farver. Pynt med gamle smykker, knapper, bånd eller andre dekorative elementer. Kurven kan du lave af en mælkekarton eller hvad du ellers finder på!
Assemblage – Forvandl æsker, bøger og andre genstande til små kunstværker ved hjælp af papir, magasiner, glansbilleder og meget mere.
Cyanotypi (Blåtryk) – Eksperimentér med en gammel fotografisk teknik, der skaber smukke, dybblå billeder med fascinerende motiver.
Kom og vær med til en dag fyldt med kreativ leg og kunstnerisk fordybelse!
Praktiske informationer:
Pladser: 18
Alder: 9-12 år
Pris inkl. materialer: 350 kr.
Sted: Billedskolen på Skive Kunstmuseum
Undervisere: Billedkunstlærere Line og Margit
Husk tøj, som du må blive beskidt i.
Husk en god madpakke – Vi har frugt og saft.