Presse
Skive Kunstmuseum
Skive Ny Kunstmuseum - Information
 
Skive Kunstmuseum
Havnevej 14, 7800 Skive
T: 9915 6910
 
Åbningstider:
Tirsdag-søndag + helligdage: 12.00-16.00
 
Entre: Variabel
Børn og unge under 18 år: Gratis
Skive Kunstforening: Gratis
 
 
Skive Ny Kunstmuseums kalender for de næste uger
 
Skive Kunstmuseum
i de kommende uger: 
 
23. juni
Åbning af sommerudstilling
Hans Smidth /
William Scharff /
Fossil Art
 
2.- 6. juli
Sommerkunstskole for børn
 
16.-19. august
Kunstrejse til Kassel
 
 
 
 

DET EKSPRESSIVE LANDSKABSMALERI

 

Populært sagt strækker Skive Kunstmuseums samling af ekspressive landskabsmalerier sig fra Jens Søndergaard til Per Kirkeby. Fælles for alle disse kunstnere er at de ”maler med følelserne”, heftigt, pastost og med bred pensel.
 
Det ekspressive landskabsmaleri indledtes i Danmark omkring 1920 med malerier af bl.a. Jens Søndergaard der som bekendt stræbte efter ”farvekraft ad Helvede til!”, som han selv udtrykte det. Efter ham fulgte mange andre danske modernister i de kommende årtier. Men først i 1980erne, efter et par årtier med dominans af kunstneriske retninger som minimalisme, konceptkunst og fascination af nye medier, fik det ekspressive maleri en genopblomstring med de såkaldt unge vilde kunstnere.
 
Stående overfor et ekspressivt maleri får man lyst til at skrælle de malede lag af et ad gangen for at se de farver og figurer, der ligger inde bag ved det øverste lag maling og kun kan skimtes.
 

Malerierne skal ikke forestille landskabet som det ser ud, men landskabet som det føles, opleves og udtrykkes gennem en kunstners temperament. Der er tale om mentale landskaber; billeder af landskabets sjæl.