vision_ [SNYK] SKIVE NY KUNSTMUSEUM
Visionen for fremtidens kunstmuseum i Skive har taget form. Grundlinierne i visionen for Skive Ny Kunstmuseum [SNYK] er skitseret i det prospekt, der kan hentes ved at TRYKKE HER (pdf).
Visionen for [SNYK] er at skabe et enestående kunstmuseum, der er en innovativ kulturel iværksætter for Skiveegnen. Gennem markant og nyskabende udstillingsvirksomhed, formidling og forskning er målet at blive et af landets førende kunstmuseer. Konceptet for museet er ambitiøst og perspektivrigt.
Det nye kunstmuseum vil virke lokalt, men være nationalt og internationalt i sit faglige sigte. Den faglige profil er rettet mod at forene den rige og historisk set brede kunstsamling med samtidskunsten. Museet skal være førende inden for den digitale kunst.
På Skive Ny Kunstmuseum [SNYK] skal alle føle sig velkomne og opleve, at kunstmuseet er en imødekommende, spændende og oplevelsesrig institution.
En identitetsskabende kulturinstitution er i støbeskeen. Gennem Skive Ny Kunstmuseum vil egnens borgere kunne tilbydes hidtil usete kunstoplevelser. Skoler vil modtage engagerende undervisning. Erhvervslivet vil få inspirerende rammer om aktiviteter. Kommunen vil få en institution, der kan tiltrække nye borgere, virksomheder og turister.
Skives image vil blive styrket – og vi vil få et kunstmuseum, som vi alle er stolte af.
På kunstmuseet ser vi frem til det videre arbejde med visionen, og vil indbyde borgere, erhvervsliv, politikere og fagfolk til at tage del i udviklingsprocessen.
God læselyst.
Trykningen af visionsoplægget for
Skive Ny Kunstmuseum [SNYK]
er sponseret af Skive Offset Aps. For at hente programmet Adobe Reader: TRYK HER